Juli 12 2020 23:45:33
Navigation
· Forside

· Køb Jydske Dollars
· Vilkår
· Om Jydske Dollars

· Fotoalbum
· Links

· Konkurrencer & Vindere

· Link til Os
· Søg

· Artikler
· Debat Forum
Tilfældigt billede
The Peninsula - Hong Kong
The Peninsula - Hong Kong
JD Kampagne 2012
Betal med:
betal med paypal, visa, mastercard, american express, discover, bankoverførsel
RSS
Benyt vores RSS-Feeds

Seneste Nyheder
Nyeste Artikler
Seneste Forum Indlæg
Nyeste links

[Wraith Design by Kito.dk]
Skat gransker bonus til ansatte i kapitalfonde
SkatSkat stiller nu skarpt på de massive bonusser, kapitalfonde udbetaler til partnere og medarbejdere. Skat har mistanke om, at en lang række ansatte i kapitalfonde får udbetalt en del af deres bonusser fra selskaber i udlandet, og vil nu undersøge, om der er udbetalinger, der aldrig er blevet opgivet og beskattet i Danmark.

"Der er formodentlig mange medarbejdere, især i kapitalfonde, der får en del af deres bonus på en skattelykonto. Sådan noget ser vi på. De medarbejdere, der er i Danmark, skal betale skat i Danmark," siger Rasmus Andersen, direktør i Skats afdeling for store selskaber.

Skat afslørede for et par år siden, at rederiet Clipper havde udbetalt en lang række medarbejderes bonus via et selskab på Bahamas. Mange medarbejdere havde dog glemt at opgive pengene til de danske skattemyndigheder, og det har ført til en stribe retssager, domme og bøder til Clipper-ansatte. Skat undersøger nu, om andre selskaber, herunder kapitalfonde, har brugt lignende modeller.

Det er spekulativt

"Det er foreløbig spekulativt. Men det er sket i Clipper, og vi kan ikke tro, at det bare sker dér, og ikke andre steder. Der må være andre, der gør det samme," siger Rasmus Andersen.

Skat har allerede gennemgået flere sager uden at finde tegn på snyd, men mange flere sager står foran granskning. Skat har undersøgt forholdene i næsten 100 multinationale og kapitalfondsejede selskaber, og mørklagte bonusudbetalinger er nu et af fokusområderne.

"Det vil være meget svært at opdage, men selvfølgelig foregår det. Sandsynligheden taler for, at det er relativt store beløb, der skifter hænder," siger Rasmus Andersen.

Viggo Nedergaard Jensen, seniorrådgiver i kapitalfonden Polaris, tror Skat er på vildspor.

"For Polaris' vedkommende er der ingenting, vi har alle vores udbetalinger i Danmark. Så både til brug i den offentlige debat, eller hvis Skat vil lede efter noget, så feel free, men der bliver ikke noget at finde," siger han.

Fond afviser

Også Steffen Thomsen, chef for den internationale kapitalfond 3i's selskabsinvesteringer i Europa, har svært ved at forstå, hvis der skulle være kapitalfonde, der benytter Clipper-modellen.

"Hos dem, der har bopæl her, og som har fast driftssted her, vil jeg blive overrasket, hvis der er sådan en relevant problemstilling," siger Steffen Thomsen.

Chancerne, for at Skat opdager mistænksomme pengeoverførsler, er steget, efter at Skat i 2009 pålagde 22 pengeinstitutter at udlevere oplysninger om transaktioner med 50 skattelylande. Under det såkaldte Money Transfer-projekt er overførsler for omkring 1000 mia. kr. ved at blive gennemgået for fusk.

Især udenlandske kapitalfonde bruger rutinemæssigt selskaber i skattely i forbindelse med køb af selskaber, men ifølge kapitalfondenes brancheforening, DVCA, er det "ude i hampen" at tro, at selskaberne også bliver brugt til løn- og bonusudbetalinger.

"Baggrunden for, at udenlandske kapitalfonde, der investerer ind i Danmark, bruger oversøiske lande, er at undgå dobbeltbeskatning," siger adm. direktør Jannick Nytoft, DVCA.
Del denne side
| | | | |
[T-SHIRT]
Stats
Siden dannet på: 0.12 sekunder 4,664,200 Unikke besøg