Juli 12 2020 23:42:35
Navigation
· Forside

· Køb Jydske Dollars
· Vilkår
· Om Jydske Dollars

· Fotoalbum
· Links

· Konkurrencer & Vindere

· Link til Os
· Søg

· Artikler
· Debat Forum
Tilfældigt billede
Betal med:
betal med paypal, visa, mastercard, american express, discover, bankoverførsel
RSS
Benyt vores RSS-Feeds

Seneste Nyheder
Nyeste Artikler
Seneste Forum Indlæg
Nyeste links

[Wraith Design by Kito.dk]
Dyrt for firmaer at vinde over Skat.
SkatFørende skatteeksperter anbefaler store og små virksomheder at acceptere skattemyndighedernes afgørelser, selv om de med stor sandsynlighed kunne få dem omstødt og underkendt.

Det kan ganske enkelt ikke betale sig at vinde over Skat, skriver Politiken mandag.

Firmaerne får nemlig ikke længere dækket deres omkostninger til advokater og rådgivere, selv om de vinder over skattemyndighederne.

Sådan har det været siden VK-regeringen i 2009 afskaffede den såkaldte omkostningsdækning for aktie- og anpartsselskaber i skattesager.

Torben Bagge, partner i advokatfirmaet Tommy V. Christiansen og leder af et af landets største skatteproceskontorer, kalder det en skamplet på retssikkerheden.

- Selv om den lille håndværker vinder sagen og kan påvise, at skattemyndighederne har lavet grimme fejl, står håndværksmesteren tilbage med en kæmperegning. Det er dybt forargeligt, og det har da ingenting med retssikkerhed at gøre, siger Torben Bagge til Politiken.

Hensynet til retssikkerheden er grunden til, at almindelige skatteborgere får dækket alle sagsomkostninger, hvis de vinder over skattemyndighederne.

Men virksomhederne kan alene trække et beløb fra svarende til selskabsskatten på 25 procent.

Har en skatteretssag kostet firmaet 100.000 kroner i salær til advokat og revisor, kan firmaet kun trække de 25.000 kroner fra i skat - selv om det har vundet sagen.

Venstres næstformand, Kristian Jensen, var skatteminister, da ordningen blev afskaffet i 2009. Den beslutning var ærgerlig, men nødvendigt for at finansiere skattereformen, siger han i dag.

- Det var nødvendigt at finde de penge, der gjorde det muligt at sænke indkomstskatterne, siger han til Politiken.

Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) vil ikke udtale sig i sagen, og reglerne bliver ikke ændret, lyder det fra ministeriet.

Advokat Torben Bagge vurderer, at staten sparer et trecifret millionbeløb hvert år.
Del denne side
| | | | |
[T-SHIRT]
Stats
Siden dannet på: 0.13 sekunder 4,664,197 Unikke besøg