Februar 25 2020 16:15:07
Navigation
· Forside

· Køb Jydske Dollars
· Vilkår
· Om Jydske Dollars

· Fotoalbum
· Links

· Konkurrencer & Vindere

· Link til Os
· Søg

· Artikler
· Debat Forum
Tilfældigt billede
Mayan Pyramid Regalia - American One Eye Open Mønt
Mayan Pyramid Regalia - American One Eye Open Mønt
Mayan Pyramid Regalia Mønt
Betal med:
betal med paypal, visa, mastercard, american express, discover, bankoverførsel
RSS
Benyt vores RSS-Feeds

Seneste Nyheder
Nyeste Artikler
Seneste Forum Indlæg
Nyeste links

[Wraith Design by Kito.dk]
Studerende vil trække udgifter fra i skat
SkatHusleje, forsikringer, tandlæge, licens, mad, mobiltelefon, internet, computer og bøger.

Studerende har svært ved at få den månedlige uddannelsesstøtte på 5.700 kroner før skat til at slå til.

Derfor foreslår juristernes og økonomernes fagforbund Djøf sammen med Dansk Magisterforening nu, at studerende kan trække de studierelevante udgifter til bøger og it fra i skat.

- Vi foreslår, at man kan trække arbejdsredskaberne til studiet fra i skat, ligesom lønmodtagerne kan gøre det. Vi kan ikke gennemføre vores studier uden computer og bøger, siger formanden for de Djøf-studerende, Louise Amtrup Hansen til Newspaq.

Over en tredjedel af de studerende er nødt til at optage lån for at få enderne til at mødes. Det viser en ny undersøgelse, som Djøf har lavet i samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Epinion, ifølge DeFacto.

- Huslejen og de faste udgifter har jo hurtigt taget hele SU'en. Men for eksempel skal vi jo også købe bøger to gange om året. Og i dag skal man have en computer med relevante programmer til opgaveskrivningen, fortæller Louise Amtrup Hansen.

Næsten hver femte studerende dropper faktisk at købe studiematerialer, fordi de ikke har råd, viser undersøgelsen.

- Der er også en hel del, der dropper de sociale aktiviteter på studiet som f.eks. fredagsbar eller julefrokoster. Alle kan jo leve på en sten i periode, men når vi også ser, at tandlæge og medicin bliver valgt fra, så er der virkelig skåret ind til benet.

Gennemsnitligt låner hver tredje studerende 25.000 kroner til at supplere den sparsomme indkomst. Og det er ikke fordi, danske studerende er skødesløse med deres penge, fortæller forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea.

- De lever så afgjort ikke over evne. Det kan man ikke, når man er på SU. Og når de låner penge, er det, fordi det er nødvendigt. De får en god SU, men det er dyrt at leve i Danmark, også dyrere end i vores nabolande, siger hun.

Formanden for de studerende under Dansk Magisterforening påpeger, at selv de heldige med studiejob har svært ved at få det til løbe rundt.

- Jeg har selv haft nogle år, hvor jeg ikke gik til tandlæge. Det er der bare ikke plads til i budgettet, når man studerer, heller ikke selvom man har mindst ét studiejob. Det er helt uholdbart, at der ikke er råd til den slag basale sundhedsudgifter, siger formanden for DM Studerende, Katrine Kier Nielsen, til DeFacto.
Del denne side
| | | | |
[T-SHIRT]
Stats
Siden dannet på: 0.14 sekunder 4,583,644 Unikke besøg