Juli 14 2020 11:04:47
Navigation
· Forside

· Køb Jydske Dollars
· Vilkår
· Om Jydske Dollars

· Fotoalbum
· Links

· Konkurrencer & Vindere

· Link til Os
· Søg

· Artikler
· Debat Forum
Tilfældigt billede
Betal med:
betal med paypal, visa, mastercard, american express, discover, bankoverførsel
RSS
Benyt vores RSS-Feeds

Seneste Nyheder
Nyeste Artikler
Seneste Forum Indlæg
Nyeste links

[Wraith Design by Kito.dk]
Så meget scorer Skat, mens du venter på årsopgørelsen
SkatNår Skat har lagt sammen og trukket fra for at komme frem til det beløb, som du enten skal betale eller have tilbage efter årsregnskabet, så kan du forvente ventetid foran skærmen.

For et par år tilbage betød tilstrømningen til skat.dk, at siden bragede ned, når årsopgørelserne kom.

Derfor indførte Skat det kø-system, som vi alle er stødt på i den seneste uge, og som mange har bandet over.

Men der er mening med galskaben, lyder det fra skat.

Digitaliseringen af skatteområdet har nemlig både betydet væsentlige besparelser og meget hurtigere betjening af borgerne.

"Der er flere aspekter i det. For det første så sender vi langt mindre papir ud til borgerne. Det giver en porto-besparelse på 15 millioner kroner," fortæller Klaus Østergård Jensen, kontorchef i skat.

Solide besparelser
Desuden har Skat en meget massiv besparelse på lønninger i organisationen som en direkte følge af digitaliseringen.

"Ser man på digitaliseringen af Skat, så er der jo en meget større historie. Går man ti år tilbage, var alle selvangivelser på papir, skulle sendes med posten og alle tal tastes ind i hånden," fortæller Klaus Østergård Jensen og fortsætter:

"Vi har ikke lige et tal for hvor meget, der spares, men det er mange penge. Ser man på antallet af medarbejdere i 2005-2006, hvor man sammenlagde skatteopgaverne mellem kommuner og i stat, var der ansat cirka 12.000 personer ansat. I dag er vores måltal i Finansloven cirka 8.000."

Den markante mandskabsbesparelse skyldes både stordriftsfordele og bedre organisering, men it har også en væsentlig andel af ansvaret.

"Digitaliseringen af borgerområdet har betydet, at der ikke er brug for så mange hoveder."

På trods af de store mandskabsbesparelser er skatteinddrivelsen blevet både hurtigere, langt mere effektiv og præcis.

"Digitaliseringen giver en bedre service. Tidligere tog det eksempelvis tre uger at sende årsopgørelsen ud. I dag skal skatteyderen vente ganske få minutter på nettet."

Flere kroner i kassen
Samtidig med lavere omkostninger og mindre papir-bøvl har digitaliseringen også haft den konsekvens, at der inddrives flere penge, og at skatteyderne betaler de beløb, som de rent faktisk skal.

"Gennem it-løsningerne inddrives flere af de manglende skattebetalinger. Indberetningerne er langt mere præcise, og derfor bliver udregningerne på årsopgørelserne tilsvarende bedre," siger Klaus Østergård Jensen.

Skat måler løbende på hvad, som bliver indbetalt og hvad, der rent faktisk skal betales i skat.

"Her kan vi se, at skattegabet på personområdet hele tiden falder. I gennem de sidste ti er det tal faldet med cirka en procent om året til i dag at være på under tre procent," fortæller Klaus Østergård Jensen.

Digitaliseringen har således gjort skatteindbetalingerne langt mere præcise.

"Mig bekendt er det danske skattegab det mindst i hele verden," lyder det fra kontorchefen.
Del denne side
| | | | |
[T-SHIRT]
Stats
Siden dannet på: 0.15 sekunder 4,665,514 Unikke besøg